fredskov@mail.dk - tlf. 50517230
Kaikoura til Greymouth
New Zealand ligger mellem 2 tektoniske plader - i den såkaldte "Ring Of Fire", som omfatter alle landene omkring Stillehavet - f.eks. Californien, Japan m.v. Søndag den 13. november 2016 blev New Zealand ramt af et af de helt store jordskælv. Styrken blev målt til 7,8 på Richter-skalaen, og det havde epicenter under Culverden sydvest for Kaikoura.
Jordskælvet fik voldsomme konsekvenser for befolkningen specielt på den nord-østlige del af sydøen. Også Wellington blev ramt. Jordskælvet fik også betydning for vores tur.Vi havde planlagt at køre den ca. 2 timer korte tur fra Picton til Kaikoura, men jordskælvet ødelægde store dele af Highway 1 fra Picton til Kaikoura. Vejen blev så voldsomt skadet, at man først regner med at have reetableret den omkring januar 2018. Kaikoura var helt afskåret fra omverdenen i de første par uger efter skælvet, men det lykkedes myndighederne at få etableret en anden vej ind til Kaikoura - nemlig SH 70 - den såkaldte "Inland Route". Der var kun et problem med den. Turen fra Picton til Kaikoura over SH70 tager nu 7,5 timer mod de 2 timer direkte ad SH1. I New Zealand tager man ikke bare lige en parallelvej 2 km længere inde. Så mange veje er der ikke, så det bliver stedet til en kæmpe omvej.
Kaikoura er et af de steder, som vi rigtig gerne ville forbi på turen. Det skyldes, at området er meget velegnet til at se kaskelothvaler i. Udover det er området ekstremt smukt. Så vi havde taget den beslutning, at hvis det overhovedet var muligt at komme dertil, så ville vi gøre det. Vi mailede således flittigt med vores værter på "Seaview Motel", hvor vi skulle bo, og med firmaet "Whalewatch", som arrangerer de fleste hval-ture i området. I starten var mulighederne for at besøg ikke så gode, men stille og roligt fik de gang i butikken i Kaikoura, så da vi tog afsted, var vi overbeviste om, at vi ville aflægge byen et besøg. Så vi begav os ud på den 7,5 timers lange omvej fra færgen i PIcton til Kaikoura. Vi lagde først til i Picton kl 12:30, så der var ikke meget tid at spilde, hvis vi skulle nå frem til Kaikoura inden mørkets frembrud. Øv.tv. et kig op ad stranden i Kaikoura. Ned. tv. ligger whalewatch båden klar i havnen. Ned. th. et typisk og fantastisk syn fra stranden i Kaikoura.
Gordon og Donna var vores værter på Seeview Motel i Kaikoura. Motellet var som de fleste andre bygninger blevet skadet under jordskælvet, så der var et par værelser, som endnu ikke kunne bruges. P.g.a. stigningen af havbunden udfor byen var det kun muligt for Whalewatch at sejle 3 ture lige nu - og det kun ved højvande. Vi var sat til at møde allerede kl 06:15, så vi måtte meget tidligt op og afsted til vores mødested. Vi kørte med bus til havnen, og de ca. 50 personer blev bænket i båden og vi begav os meget spændte afsted. Ville vi se en kaskelothval ?. På vej ud i bugten var vi pludselig omringet af en masse springende Hector-delfiner. Det var et fantastisk rørende syn at se alle disse tilsyneladende glade delfiner omkring vores båd. Men ellers var der i starten ikke mange lyspunkter. Besætningen havde lytteudstyr ude for at spopre hvalerne, men de fik ikke rigtig noget svar tilbage. Pludselig så en af gæsterne noget, og lynhurtig blev kursen sat i den retning. Og så lykkedes det. Vi så den kæmpe store hval, og sejlede langsomt op på siden af den. Der lå den så og prustede og skiftede luften ud i lungerne. Efter ca. 10 min dykker hvalen igen og er så neddykket i omkring 50 minutter. Tidspunktet, hvor hvalen dykker og viser sin enorme hale er højdepunktet på oplevelsen.
Meget opstemte efter mødet med den første kaskelothval fortsatte vi vores søgen, og minsandten om vi ikke fik set endnu en kaskelothval på nært hold. Turen med Whalewatch blev et af de absolutte højdepunkter på turen til New Zealand. Øv.tv. er vi lige kommet tilbage fra sejlturen, og som det ses er alle tilfredse og opstemte. Ned. ses nogle af de mange maskiner, som siden jordskælvet havde arbejdet hårdt på at få havnen uddybet og forbedret, så området kan komme tilbage til normale tilstande.
New Zealand er berømt for sine "Great Walks", som ofte er meget lange og smukke vandreture. Efter whalewatch-turen besluttede vi at tage på vandretur rundt om halvøen beliggende lige syd for Kauikoura - Peninsula Walkway. Turen tager 3-4 timer og må nemt kunne leve op til "Great Walks". Vi har ikke tidligere oplevet så smuk en vandretur. Øv.tv. ses den halvø, som man vandrer rundt om. Vi startede med at vandre sydpå langs stranden fra vores hotel, og øv.th. er vandreturen for alvor startet. I starten kom vi til et spændende område af stranden, hvor vi så en del sæler og hvalrosser, som solede sig på stenene (ned.)
Det meste af "Peninsula Walkway" foregår på toppen af en skrænt, der skråner stejlt ned mod vandet. Derfor har man et så fantastisk syn ud over bugten. På et tidspunkt så vi sammen med andre vandrere et smukt og sikkert også sjældent syn. En kajakroer i en gul kajak sejlede stille og roligt langs kysten omgivet af en hel flok spækhuggere. Sikke et syn. Og godt, at det ikke var os, der sejlede i den kajak,
På vej tilbage fra "Peninsula Walkway" blev vi flere gange mindet om det store jordskælv i november 2016. Øv. et tidligere hotel, som var hårdt ramt af skælvet. Efter jordskælvet var myndighederne rundt i alle bygninger i Kaikoura for at vurdere deres tilstand. Nogle fik klistret en seddel op med "Can be used", hvilket betyder, at bygningen kan bruges som før. Nogle huse havde betegnelsen "Restricted Access", hvilket betyder, at man må hente ejendele og opholde sig kortvarigt i ejendommen. De værst ramte bygninger havde påtegnelsen "access prohibited", som betyder, at ingen må gå ind i bygningen (som i huset herover). Som det sikkert kan forstås, så var der mange virksomhedsejere, som havde mistet deres indtjening, fordi bygningen havde fået prædikatet "access prohibited". Det var en meget alvorlig sag for mange forretningsdrivende, og udsigterne til at få erstatning lå desværre et år ud i fremtiden.
Efter vores dejlige besøg i Kaikoura skulle vi på tværs over landet fra østkysten til vestkysten. Målet var Greymouth. Vi skulle retur ad samme Inland Route SH70, som vi kørte på, da vi skulle til Kaikoura. Og denne gang fik vi tid og lejlighed til at studere naturen og jordskælvets aftryk nærmere. Øv. typiske flotte naturscenerier. Ned. tv. en stor flok indhegnede dådyr.
New Zealand er jo kendt for sine mange får. Dem så vi for alvor syd for Kaikoura, hvor en bonde var ved at drive hele sin flok til et andet græsningsareal. Han havde en del hunde med, og de var rigtig dygtige til at drive flokken og holde sammen på den. Ned. ses tydeligt virkningen af jordskælvet - en ødelagt bro. Der var i øvrigt rigtig mange vejarbejder p.g.a. jordskælvet på denne strækning.
Når man først er kommet på hovedvejen State Highway 7 (SH7) er der som altid meget natur at kigge på, men ellers sker der ikke det store, mens man kører fra øst mod vest. Vi besluttede os til lige at tage et smut op til Hanmar Springs, som er kendt for sine varme kilder. Hvad der også var lige syd for Hanmar Springs, var en brusende flod - Waiau River. Her hørte "Hanmar Springs Jetboats" til, og med en fantastisk udsigt til floden fik vi lidt at spise og drikke. Med jævne mellemrum kom en speedbåd med 6-8 hvinende passagerer planende op eller ned ad floden. De fik noget af en rystetur, når rorsmanden tvang båden i alle mulige retninger. Ned. er vi stoppet i en lille søvnig by Reefton, som er en af de få og små byer på vejen til Greymouth. Reefton ligner nærmest noget fra en amerikansk western.
Vel ankommet til Greymouth startede vi lige med at køre ned til vandet og "hilse på" Det Tasmanske Hav, som er farvandet vest for New Zealand. Herefter begav vi os til motellet "Scenicland Motel", hvor en yderst servicemindet værtinde tog rigtig godt imod os. Motellet var rigtig godt med en stue og separat soveværelse. Nærmeste nabo var et supermarked, så alt var inden for rækkevidde. Ellers er Greymouth ikke den store turistattraktion.
