6. Frantz Josef, Fox og Cardrona

Franz Josef, Fox Glacier og Cardrona

Idag er det gletcherdag. New Zealand har over 3.000 gletchere. De fleste af dem befinder sig på Sydøen i "Southern Alpes". Vi skulle se 2 af de mest kendte - Franz Josef Glacier og Fox Glacier. Køreturen sydpå fra Greymouth langs Det Tasmanskie Hav var vældig smuk, og man kunne næsten hele tiden se "Southern Alpes" på vores venstre side. På vejen holdt vi ind ved Lake Wahapo, som er en såkaldt spejlsø. Alle søer kan vel blive til spejlsøer, når der ingen vind er, men ned. ses den smukke sø, hvor træerne så flot spejler sig i vandets overflade.

Franz Josef Glacier

Franz Josef er en af de mest kendte gletchere i New Zealand. Den er - som navnet antyder - opkaldt efter kejser Franz Joseph af Østrig. Gletcheren har igennem tiden skiftevis øget i masse og blevet mindre, men siden 2008 er gletcheren svundet ret kraftigt, og der er nu en forholdsvis lang gåtur fra P-pladsen og op til det sted, hvor man har et godt kig til gletcheren. I dag er det tydeligt, at gletcheren svinder ind. 

Det tager over 1/2 time at gå op til gletcheren. Vi havde taget alt vintertøjet med, fordi vi regnede med, at det var temmelig koldt oppe ved gletcheren, men her tog vi grundigt fejl. Der var mindst lige så varmt her som alle andre steder i New Zealand. Ned. tv. kommer vi ikke længere. Man kan kun komme helt op på gletcheren med helikopter. Ned. th. et billede fra turen tilbage til bilen

Fox Glacier

Fox Glacier er ret lig Franz Josef. Gletcheren er i 1872 navngivet efter den daværende premierminister i New Zealand William Fox. Gletcheren er hele 12 km lang, og det interessante ved den er, at den er en af de eneste gletchere, der ender i en regnskov kun 300 meter over havets overflade. Igen gik vi i ret lang tid gennem en dal op til gletcheren. T.v. ses, at sceneriet i starten er ret fantastisk med de næsten lodrette vægge

Det var endnu en smuk og varm tur gennem dalen op til gletcheren. Sneen på Fox var mere sort end på Franz Josef.

Ned. kan vi ikke komme længere, og kan sammen betragte det storslåede skue.

Her ved toppen var der lidt nyttig info om gletcheren, hvor man kan se, hvor hurtigt den har trukket sig tilbage i de seneste år. På vej tilbage ser vi også, hvor meget spildevand, der løber fra gletcheren og ned gennem dalen. Ned. et flot flot vue ned gennem smeltevandsdalen.

Vi skulle overnatte på Fox Glacier Lodge, og vi havde allerede tjekket ind inden vi tog turen til Fox Glacier, som ligger ganske tæt på hotellet. På den korte tur fik vi et storslået kig til de sydlige alper. Tilbage igen på Fox Glacier Lodge kunne vi nyde et anderledes, men rigtig dejligt hotel. Der blev lagt vægt på økologi, og man lavede selv sin morgenmad og kunne blot tage, hvad man lystede fra køleskabet i det fælles køkken.

Lars sidder tydeligvis og slår mave og nyder livet på verandaen, der hørte til vores hotelværelse. Et dejligt hotel, som kan anbefales. I øvrigt ligger et af byens bedste spisesteder kun få meter fra hotellet.

Dagen stod på en ualmindelig smuk køretur fra Fox Glacier og ned til Otago's 2. største by Queenstown. Lars havde hjemmefra luret, at den smukkeste køretur ikke var den korteste. Derfor havde han planlagt en lidt længere tur til Queenstown. Men det første stykke var "lige efter bogen", og som det ses var det også yderst smukt at køre på denne vej over Haast Pass, som er det laveste pas over de sydlige alper. Passet ligger i en højde af kun 562 m over havet


I byen Wanaka skulle vi køre en lidt anden vej til Queenstown. Den lige vej går ad hovedvejen SH6, men Lars havde læst om, at en tur på den højalpine vej Cardrona Valley Road eller Crown Range Road, som den også kaldes, skulle være den ultimativt smukkeste vej til Queenstown. Og smuk var den bestemt.

Øv. tv. ses det ikoniske hotel Cardrona Hotel, hvis facade er bevaret i oprindelig western-stil. Th. er vi kommet op på den smukke Cardrona Valley Road.

Det var svært ikke at stoppe hele tiden for at indfange udsigten. Og det blev  da også til et par billeder på turen.

Vi kører og kører og udsigten er stadig lige smuk. Og pludselig ud af disen dukker målet for dagens tur op - Queenstown. Byen ses i det fjerne smukt beliggende ned til vandet.(Ned.)

Det sidste stykke ind til Queenstown var betydelig længere, end vi havde regnet med, da vi første gang så byen. Det var en pragtfuld køretur fra Wanaka over Cardrona Valley Road til Queenstown. Ned. th. har Heli prøvet sengen i hotellet i Queenstown, og som det ses er den godkendt,